FAKTA: Sveriges lange vej til Nato-medlemskab

Det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna ønsker at stoppe opførelsen af nye moskéer, lød det i weekenden på partiets landsmøde.

Samtidig vil partileder Jimmie Åkesson nedrive eksisterende muslimske symboler og monumenter. Det gælder kupler, minareter og hele moskébygninger.

Meldingen kommer, mens forholdet til Tyrkiet fortsat er anspændt, og den vil næppe gøre processen i Tyrkiet om Sveriges medlemskab af Nato lettere.

Sverige og Finland meddelte i midten af maj sidste år, at de to lande ville søge om Nato-medlemskab.

I begyndelsen af april i år lykkedes det Finland at komme med i Nato, da Tyrkiet gav grønt lys.

Sverige mangler dog fortsat at få et formelt ja fra det tyrkiske og ungarske parlament. Derfor må Sverige indtil videre stå uden for Nato.

Her er et overblik over processen:

* Trin 1: Invitation.

Sverige og Finland blev på Nato-topmødet i Madrid sidste år inviteret til at blive medlemmer af Nato. De to lande deltog på det tidspunkt som partnere på møderne, men havde ikke mulighed for at deltage på lige fod med Danmark og de øvrige Nato-lande.

* Trin 2: Direkte forhandlinger.

Efter at de 30 Nato-lande godkendte, at optagelsesproceduren gik i gang, forhandlede de to lande hver for sig med Nato. De accepterede formelt vilkårene – herunder at gå ind for “musketereden”: At et angreb på ét Nato-land kræver svar fra alle de andre.

* Trin 3: Endelig enstemmig godkendelse.

Når alle krav er forhandlet på plads, skulle de på daværende tidspunkt 30 medlemslande igen godkende optagelsen. Det ville i første omgang give Sverige og Finland observatørstatus ved Nato-møder. Det opnåede de to lande i juli sidste år efter et møde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.

Natos sikkerhedsgaranti gælder dog ikke fuldt ud i denne periode. Derfor fik Sverige og Finland yderligere sikkerhedsløfter.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, fastslog, at de to lande også i overgangsfasen vil få hjælp i tilfælde af eksempelvis et russisk angreb.

Med Finlands optagelse er landet nu formelt sikret af Natos musketered, der garanterer hjælp fra alliancen i tilfælde af et angreb.

* Trin 4: De enkelte lande skal stadfæste beslutningen.

Det kræver som udgangspunkt parlamentarisk godkendelse, men proceduren kan variere fra land til land afhængigt af deres forfatninger. Det er denne del af processen, som har voldt problemer for de to nordiske lande.

Det er især Tyrkiet, der har været skeptisk. Og det har primært været over for Sverige, som har et stort kurdisk mindretal.

Tyrkiet mener, at Sverige har faret for lempeligt i forhold til Kurdistans Arbejderparti (PKK), der er på EU’s terrorliste. Derfor valgte Tyrkiet i første omgang kun at sige ja til Finland.

På Nato-topmødet i Vilnius i Litauen i juli sagde Tyrkiets præsident ja til, at Sveriges medlemskab også vil blive ratificeret.

Det sidste, der mangler, er, at Tyrkiets og Ungarns parlamenter træder sammen og stemmer ja til Sverige.

Ungarn har ifølge Stoltenberg meldt ud, at det ikke vil være det sidste land, der ratificerer. Derfor forventer man i Nato, at Sverige vil blive medlem. Men der er endnu ikke sat konkret dato på, hvornår parlamenterne stemmer.

* Trin 5: Formel indtræden i Nato.

Efter afstemningen skal Sverige til sidst “deponere sine tiltrædelsesinstrumenter” hos USA’s udenrigsministerium, hvilket officielt vil gøre Sverige til Nato-land.

Det var den del, som Finland gennemførte 4. april i år. Det blev markeret ved, at man hejste det finske flag foran Natos hovedkvarter i Bruxelles.

Kilder: Reuters, Nato, TT, VG og BBC.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World