Politi afventer afhøringer i sag om eksplosion i Helsinge

politi afventer afhøringer i sag om eksplosion i helsinge

Politiet arbejder ud fra en teori om, at en uforsigtig håndtering af tørshampoo og lightere er årsag til eksplosion i rækkehus i Helsinge torsdag aften.

For at finde årsagen til, at der torsdag aften skete en eksplosion i et rækkehus i Helsinge, skal politiet afhøre de involverede personer, der efter eksplosionen blev indlagt.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

Det drejer sig om tre piger på 13 år, en pige på 10 år og en kvinde på 44 år, der efter eksplosionen blev meldt i kritisk tilstand og derfor blev bragt til Rigshospitalet.

Flere medier har tidligere skrevet, at den 44-årige kvinde er mor til en af pigerne, og at de andre tre piger er veninder til hende.

En 43-årig mand kom også til skade under eksplosionen. Han hjalp de øvrige med at komme ud af huset, da det brød i brand efter eksplosionen, og han blev efterfølgende kørt til Hillerød Hospital.

Indtil videre arbejder politiet ud fra en teori om, at der har været en uforsigtig håndtering af tørshampoo og nogle lightere, lyder det.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.36 torsdag.

Politiet vil senere fredag komme med en opdatering i sagen, men her vil det ikke oplyse yderligere om de involverede personers tilstand eller komme med endeligt svar på, hvad der har været årsag til eksplosionen.

Faren til den tiårige pige har fortalt til TV 2, at pigen er blevet voldsomt forbrændt i ansigtet og på sine hænder, skriver mediet.

Han har ifølge TV 2 været til stede på Rigshospitalet, hvor hans datter fortsat er indlagt. Ifølge faren skete eksplosionen, da flammen fra en lighter kom for tæt på en dåse med tørshampoo, lyder det.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World