Ejer vil nedrive historisk bygning

Det gamle må vige for det nye.

Det er på mange måder en kendsgerning i livet. Men når det kommer til bygninger, er det ikke en betingelsesløs sandhed.

Derfor deler det ofte vandene, når der bliver stillet spørgsmålstegn ved om en gammel bygning skal renoveres eller rives ned for at bygge nyt.

For eksempel vakte det rører blandt en stor del af borgerne i Syddjurs Kommune, da det stod klart, at den gamle præstegård på Grønningen i Ebeltoft skulle rives ned.

Ejendommen havde både stor lokalhistorisk og arkitektonisk betydning lød argumenterne. Fra kommunens side lød dommen dog, at Kampmanns hus var forfaldet i en sådan grad, at det ikke stod til at redde.

Nu kan en lignende sag være under opsejling.

Denne gang er drejer det sig om en anden af Ebeltofts bemærkelsesværdige ejendomme: Lille Siam.

Et stykke lokalhistorie

Lille Siam har en lokalhistorisk betydning for Ebeltoft i kraft af eventyreren Rasmus Havmøller.

I 1914 forlod han Ebeltoft og rejste ud i verden. 20 år senere vendte han hjem efter flere år i Thailand (eller Siam som landet hed dengang), sammen med en sin thailandske hustru og en stor samling af alt lige fra udstoppede dyr og andre kulturgenstande, der i dag vil betragtes som politisk ukorrekte.

Sådan så Lille Siam og Rasmus Havmøllers museum (bygningen t.h.) ud omkring 1940. Foto: Ebeltoft Byhistoriske Arkiv.

Tilbage i Ebeltoft byggede han bl.a. huset Lille Siam med thailandske træk.

Rasmus Havmøllers store samling er i dag at finde på udstillingen Skatkammer Siam i Ebeltoft, som hører under Museum Østjylland.

Lille Siam har derimod været på private hænder siden familien solgte det i 2020.

Syddjurs Kommune bekræftede for to uger siden overfor Ebeltoft Folketidende, at man 30. marts 2024 havde modtaget en ansøgning om nedrivning af Kystvejen 159 også kendt som ”Lille Siam.”

Selvom ejendommen er vurderet til at have en bevaringsværdi på 4, og dermed viser »fremtrædende eksempler på arkitektur og kulturhistorie,« betyder det ikke, at en nedrivning ikke kan blive godkendt.

Bevaringsværdi siger nemlig intet om brugsværdi.

Dermed afhænger det i høj grad af, hvilken forfatning huset er i.

Tilstanden er afgørende

Når en bevaringsværdi bygning potentielt skal rives ned er det en process, der involvere flere forskellige aktører.

En af dem er bevaringsrådet i Syddjurs Kommune.

Her sidder Anna Søgaard blandt andre. Hun er forkvinde for foreningen BLIS – By og- landskabskultur Syddjurs, der arbejder for bevaring af kommunens værdifulde byer, bygninger og landskaber.

Hun fortæller dog, at det på nuværende tidspunkt for tidligt i processen at sige noget om BLIS’s holdning til bygningens fremtid.

Ansøgningen er nemlig endnu ikke blevet behandlet politisk og samtidig er der endnu ikke udfærdiget et høringssvar. Dermed har BLIS endnu ikke noget faktuelt grundlag at vurdere ansøgningen ud fra.

Anne Søgaard forklarer dog, at det faktum, at en bygning har en høj bevaringsværdi (SAVE-værdi) i sig selv ikke er nok til at være for eller imod en nedrivning.

»En bygnings SAVE-vГ¦rdi kan stamme helt tilbage fra 1998, og der kan selvsagt vГ¦re sket rigtig meget siden da. Der sker jo ofte det, at en bygning ikke er blevet vedligeholdt, hvilket kan betyde, at det ikke er rimeligt, at bede ejer om ikke at rive det ned,В« forklarer hun og uddyber.

»Vi gГҐr altid ind i arkiverne og lГ¦ser om bygningens historie og vurderer samtidig sagen i forhold til lokalplanen.В«

En vigtig beslutning

En anden aktør i sagen er Museum Østjylland.

Lea Glerup Møller er museumsinspektør, ved Museum Østjylland med Ebeltoft som ansvarsområde og samtidig en del af Bevaringsrådet.

Når kommunen skal behandle en sag om nedrivning af en bevaringsværdig bygning, bliver museet og Lea Glerup Møller bedt om at lave et høringssvar.

»Jeg er ude at besigtige ejendommene; jeg tager billeder, kontakter de pГҐgГ¦ldende byhistoriske arkiver og kigger pГҐ hvilket materiale museet i Гёvrigt ligger inden med i form af kommuneatlas, gamle kort mv. I den her sammenhГ¦ng er museet til dels sat i verden for at tale kulturarvens sag.В«

Da sagen endnu ikke er blevet behandlet politisk, og ejendommen derfor heller ikke er besigtiget endnu, forklarer Lea Glerup Møller – ligesom Anna Søgaard – at det er for tidligt at sige noget definitivt om ansøgningen og bygningens brugsværdi.

Hun kan dog sige noget generelt om bygningens historiske værdi.

»Set i forhold til Skatkammer Siam er det en meget interessant ejendom med meget atypisk artiketur for vores omrГҐde. Derfor kan man godt sige, at det alt andet lige ville vГ¦re et tab for hans historiefortГ¦lling, hvis bygningen forsvinder.В«

I sidste ende afhænger Lille Siams fremtid i første omgang af en forestående høring.

Der går dog lidt endnu før ansøgningen bliver behandlet politisk fortæller formanden for Erhvervs- og Planudvalget i Syddjurs Kommune, Kasper Kolstrup Møller (K).

»Den er ikke pГҐ dagsordenen her i maj, men jeg kunne godt forestille med, at den er pГҐ i juni.В«

Han kan derfor ikke udtale sig om den konkrete sag, men giver samtidig nogle generelle betragtninger om nedrivning af bygninger.

»NГҐr noget fГёrst er revet ned, kan det ikke gГёres om, og det tager jeg meget seriГёst. Vi skal gГҐ langt for at bevare nogle af de historiske bygninger vi har. Beslutninger – uanset om man er enige i dem eller ej – bliver dog ikke truffet tilfГ¦ldigt, og det krГ¦ver en virkelig god grund, fГёr vi giver grГёnt lys til nedrivning.В«

Ebeltoft Folketidende har forsøgt at få en kommentar fra Lille Siams nuværende ejer, der dog ikke er vendt tilbage på henvendelserne.