8000 ton jord fra Nordic Waste skal indgå i bakkelandskab ved Herning

8000 ton jord fra nordic waste skal indgå i bakkelandskab ved herning

Det er snart fire uger siden, Nordic Waste overlod opgaven med at inddæmme et kæmpemæssigt jordskred til Randers Kommune. Kommunen arbejder fortsat med at undgå, at jorden havner i den nærliggende Alling Å. (Arkivfoto).

Enorme mængder jord venter på at blive fjernet fra det store jordskred hos virksomheden Nordic Waste ved Randers.

Men nu bliver jordbunken lidt mindre.

En del af jorden skal fremover være en del af et bakkelandskab ved et tidligere deponi ved Fasterholt sydøst for Herning.

Det oplyser direktør Poul Kristensen fra det fælleskommunale affaldsselskab AFLD.

– Vi har aftalt med repræsentanter for Randers Kommune, at vi i første omgang skal modtage 8000 ton jord.

– Vi fik de første 1500 ton leveret lørdag, og nu skal vi lige evaluere på, hvordan håndteringen skal foregå, siger han.

Lørdag kom det frem, at Silkeborg Kommune vil aftage 10.000 ton lettere forurenet jord fra Nordic Waste til brug i en støjvold ved motorvejen.

Jorden, der skal til Herning, er også kategoriseret som lettere forurenet.

– Det er lettere forurenet jord, og det er i overensstemmelse med den miljøtilladelse, vi har for det område, vi placerer jorden på, siger Poul Kristensen.

Jorden skal bruges til at skabe et mere bakket terræn, forklarer han.

– Det er et tidligere deponi syd for Herning, hvor der skal ske en landskabsmodulering. Det vil sige, at der skal være et mere bakket terræn, siger Poul Kristensen.

Der skal samlet set bruges op mod én million ton jord til opgaven, så de 8000 ton fra Nordic Waste rækker i den sammenhæng ikke langt.

Selv om jorden er stemplet som lettere forurenet, skal man som borger ikke være bekymret, siger han.

– Der er ikke noget specielt i det, vi får fra Randers, i forhold til det vi får alle andre steder fra. Så længe de krav, der er i vores miljøgodkendelse, er opfyldt, ser vi ingen problemer, siger Poul Kristensen.

Randers Kommune arbejder på forskellige løsninger for placering af de enorme mængder jord, der skal fjernes for at undgå, at det havner i Alling Å.

Man overvejer blandt andet at placere en del af jorden i et indkøbsområde i Paderup nær Elvis-museet “Memphis Mansion”.

I første omgang har man kørt jord til kommunens genbrugsplads i Romalt og til Forsvarets arealer i Tirstrup.

Men der er så store mængder jord, at der skal skaffes ekstra plads.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har bebudet, at der er påbud på vej til Nordic Waste om at være med til at rydde op og om at stille med en økonomisk garanti, der skal sikre midler til at betale for oprydningsarbejdet.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World