Forfatter bag Samsam-bog kalder agent-sagen for en skandale

forfatter bag samsam-bog kalder agent-sagen for en skandale

I bogen “Samsam – Mit liv som bandekriminel, syrienkriger og agent for Danmark”, skriver journalist Jens Anton Bjørnager og Ahmed Samsam selv om hele det forløb, som førstnævnte kalder en skandale. (Arkivfoto).

Mens Ahmed Samsam stadig sad fængslet, besøgte journalist Jens Anton Bjørnager i 2023 den terrordømte for at starte på at skrive en bog om Samsams liv.

Den udkommer mandag og handler om den terrordømte Ahmed Samsam og hans liv, der blandt andet involverer en fortid som bandemedlem og kriger under borgerkrigen i Syrien.

Ifølge Jens Anton Bjørnager er sagen en skandale.

– Der er kommet så mange forskellige ting frem, som peger på, at Ahmed Samsam ikke på noget tidspunkt har tilsluttet sig Islamisk Stat (militant bevægelse, red.), siger han.

Ahmed Samsam blev dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat på rejser til Syrien. Men ifølge forfatteren og anonyme kilder var han rekrutteret og udsendt af danske efterretningstjenester.

Derfor er det “en skandale” ifølge forfatteren.

Jens Anton Bjørnager er klar over, at han med bogen giver taletid til en mand, der er dømt terrorist.

Men han har dækket sagen siden 2019 og er gennem sit arbejde og sin research blevet overbevist om, at han ikke har tilsluttet sig en terrororganisation eller på anden måde har været terrorist.

– Den her historie har været enormt vigtig at afdække, fordi der er så mange indikationer på, at der er tale om et ganske alvorligt justitsmord.

– Det er et problem for vores retssamfund og retsfølelsen, fordi det er en grundpille i vores retsstat, at man kan regne med ikke at blive dømt for noget, man ikke har gjort, siger han.

Han kan godt forstå, hvis nogen synes, at det er “voldsomt” at skrive om en, der har rejst til Syrien for at kæmpe og har været bandemedlem og kriminel i Danmark.

Men principperne i en retsstat er, fortæller han, at de gælder for alle, og “at de ikke kun gælder for dem, som aldrig er trådt ved siden af”.

– De skal gælde for alle for at have rigtig værdi, siger han.

På trods af sit langvarige arbejde med Samsam-sagen var der mange ting, som Jens Anton Bjørnager ikke vidste om Ahmed Samsam, som han fik afklaret under arbejdet med bogen.

– Hvad han tænker om sin tid som bandekriminel og de ting, han har lavet før. Hvad der skete, mens han sad i fængslet i både Danmark og Spanien.

– Det er nogle voldsomme historier, men det har været vigtigt for både Ahmed Samsam og jeg som journalist at give et ærligt billede af, hvem han er og af sagen, siger han.

Mandag udkommer bogen “Samsam – Mit liv som bandekriminel, syrienkriger og agent for Danmark”.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World