Ukrainsk tilstrømning til Norge når laveste punkt siden invasion

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, mødtes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tilbage i december 2023. (Arkivfoto).

Antallet af ukrainske flygtninge, der søger om såkaldt kollektiv beskyttelse i Norge, har ikke været lavere, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Således søgte 1658 ukrainere om beskyttelse i landet i januar, mens antallet var lige under 1350 i februar og marts, viser tal fra det norske Utlendingsdirektoratet (UDI).

Til sammenligning kom der omkring 4500 ukrainere til Norge i september og oktober sidste år.

Tilstrømningen af flygtninge i efteråret skabte problemer for norske kommuner.

Derfor indførte regeringen flere stramninger på området, så det ville blive lettere for kommunerne at bosætte alle ukrainere.

Ifølge nyhedsbureauet har den norske regering for nylig foreslået yderligere tiltag.

Regeringen vil blandt andet fjerne retten til efterbetaling af børneydelse. Det vil sige, at de, der kommer til Ukraine med børn, får reducerede udbetalinger, lyder det.

Da Norges statsbudget blev fremlagt i oktober sidste år, blev det anslået, at der vil komme 20.000 ukrainske flygtninge og 5000 asylansøgere fra andre lande til Norge i 2024.

Anslaget blev opjusteret i november, hvor regeringen bad kommunerne om at bosætte 37.000 flygtninge i år.

Men de fleste kommuner har vedtaget at bosætte færre flygtninge.

Indtil videre er der blevet bosat 27.000. Altså 10.000 færre end det, regeringen har bedt om.

Samlet har Norge afsat godt 31 milliarder norske kroner – svarende til omkring 20 milliarder danske kroner – til modtagelse, bosættelse og integration af flygtninge i år.

Men det beløb er afsat ud fra forventningen om at skulle modtage 20.000 ukrainere.

I alt har lidt over 75.000 ukrainere søgt om kollektiv beskyttelse i Norge siden invasionens start.

På Det Nationale Integrationsbarometer fremgår det, at 42.247 ukrainere per 29. februar havde fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven.

Loven sikrer blandt andet fordrevne ukrainere adgang til arbejdsmarkedet uden om de almindelige asylregler og gælder for nuværende frem til marts 2025.

/ritzau/