De Konservatives formand Søren Pape er død - 52 år

de konservatives formand søren pape er død - 52 år

Søren Pape Poulsen blev 52 år. (Arkivfoto).

Formand i De Konservative Søren Pape Poulsen er død i en alder af 52 år efter en hjerneblødning.

Det oplyser partiet i en mail og på telefon til Ritzau.

Han blev under partiets hovedbestyrelsesmøde i Vejen fredag ramt af en blødning i hjernen og kørt til Odense Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde, skriver partiet videre.

De nærmeste pårørende har taget afsked.

Søren Pape Poulsen har været formand for De Konservative siden 2014. Fra 2016 til 2019 var han justitsminister.

Før formandstiden var Pape, der er født i Bjerringbro i Midtjylland, blandt andet borgmester i Viborg.

På De Konservatives hjemmeside har partiets generalsekretær, Søren Vandsø, skrevet en tekst om Søren Pape Poulsen, hvor han kalder ham et omsorgsfuldt menneske, der tænkte på andre først, og som elskede partiet:

– Han faldt om midt i det, han havde viet sit liv til. Det politiske liv, der skulle skabe et bedre liv for os andre. Han var ved at orientere os om ældrepolitik og udenrigspolitiske betragtninger, og det sidste, han oplevede, var et stort bifald fra sine partifæller.

Søren Vandsø fortæller endvidere, at Søren Pape Poulsen afgik ved døden klokken 13.13 lørdag.

– Vi vil savne Søren, som med sin tålmodighed, lyse sind, politiske sans og dybe forståelse for andre mennesker gjorde vores liv bedre. Han forlader os alt for tidligt og efterlader et ufatteligt savn, skriver Søren Vandsø.

På sociale medier har en lang række politikere sendt kondolencer.

Blandt andet skriver gruppeformand i De Konservative Mona Juul på det sociale medie X, at hun er “rystet, chokeret og forfærdelig ked af det”.

– Æret være Søren Pape Poulsens minde, skriver hun.

Venstres formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, skriver på X, at Søren Pape Poulsens død rammer ham hårdt.

– Det var umuligt ikke at være glad i Sørens selskab. Så let til smil, selv når vi var samlet om alvorlige emner. Æret være hans minde, skriver Troels Lund Poulsen.

Søren Pape Poulsen var formand for De Konservative gennem tre folketingsvalg.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World