Brian Mikkelsen: Den mest sørgelige dag i mit liv

brian mikkelsen: den mest sørgelige dag i mit liv

Branden i Børsen-bygningen opstod tirsdag morgen omkring 7.30. Kort efter klokken otte var det ikoniske spir på bygningen omringet af kraftige flammer.

Det er 400 års kulturarv, der tirsdag er brudt i brand.

Det siger administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen, der er tydeligt berørt over branden, der stadig hærger i Børsen-bygningen i København.

– Det er jo utroligt tragisk og det mest sørgelige, jeg har oplevet i mit liv, siger han ude foran bygningen, der stadig står i brand.

Dansk Erhverv ejer Børsen-bygningen, hvor omtrent 400 af organisationens medarbejdere har arbejdsplads.

Børsen blev opført på Slotsholmen i hjertet af København i årene 1619 til 1623 for den daværende regent, kong Christian IV, som en synliggørelse af kongens merkantilistiske politik. Bygningen stod færdigbygget med spir i 1625.

– Da Christian IV byggede den bygning derinde, havde han en intention om at være en handelscentral for Nordeuropa. Det er det blevet, og det har skabt det velfærdssamfund, som vi har i dag, siger Brian Mikkelsen.

Han påpeger, at stor danske virksomheder og Dansk Erhverv har huset i bygningen.

– Det er de virksomheder, som har skabt vores velfærdssamfund. Så derfor er det utrolig tragisk, siger han.

Inde bag murene gemmer sig blandt andet ikoniske kunstværker, der i Brian Mikkelsens øjne, også klassificerer sig som dansk kulturarv.

Han nævner blandt andet malerier fra kunstneren P.S. Krøyer og ting fra Christian IV’s tid.

Brian Mikkelsen har selv hjulpet til med at redde kunstværker ud fra den brændende bygning.

– Nu handler det om at redde, hvad vi kan. Heldigvis har vi reddet flere ting derinde fra, og der er ikke nogen, der er kommet til skade, siger han.

Desuden takker han det “kyndige” brandvæsen, politi og andet beredskab, der har arbejdet på stedet.

Senere har Brian Mikkelsen et møde med sine medarbejdere fra Dansk Erhverv på Teams for at fortsætte arbejdet.

– Det er ekstraordinære tider, så vi bliver nødt til at kæmpe for virksomhederne.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World