OVERBLIK: Op- og nedture i Nye Borgerliges historie

overblik: op- og nedture i nye borgerliges historie

Pernille Vermund stiftede Nye Borgerlige og var i mange år partiets formand, inden hun i januar i år meldte sig i ud og senere på måneden blev præsenteret som folketingsmedlem hos Liberal Alliance. På billedet står hun med LA’s politiske leder, Alex Vanopslagh, da nyheden var sluppet ud.

Otte år efter at partiet Nye Borgerlige så dagens lys, meddelte partistifter og daværende formand, Pernille Vermund, i midten af januar, at hun var fortid i Nye Borgerlige, og at partiets folketingsgruppe blev opløst.

Siden det seneste folketingsvalg i 2022 har samtlige af Nye Borgerliges folketingsmedlemmer – det vil sige seks – forladt partiet.

Om partiet består eller ej, afgøres på et ekstraordinært årsmøde tirsdag aften.

Det tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen har meldt sig til posten som partiformand. Det har den mere ukendte Daniel Fischer også.

Her kan du få et overblik over partiets historik fra dets stiftelse til nu:

* Det tidligere konservative byrådsmedlem i Helsingør Pernille Vermund fortæller 24. september 2015, at hun vil stifte et nyt parti sammen med Peter Seier Christensen og Svend Pedersen.

Partiet vil kombinere en konservativ værdipolitik med en borgerlig økonomisk politik og får navnet Nye Borgerlige.

* I begyndelsen af 2016 oprettes de første lokalafdelinger, og partiet bliver opstillingsberettiget til Folketinget i oktober 2016 under bogstavet D.

* Ved kommunalvalget i 2017 bliver Mette Thiesen, der også er tidligere konservativ, som den første fra partiet valgt ind i en kommunalbestyrelse.

* Ved folketingsvalget to år senere klarer partiet spærregrænsen og får i kraft af sine 2,4 procent af stemmerne fire mandater ind i Folketinget.

* Foruden Pernille Vermund, Mette Thiesen og Peter Seier Christensen bliver også Lars Boje Mathiesen valgt ind dengang.

* Ved valget i november 2022 lykkes det at øge stemmetallet til 3,7 procent, hvilket udløser yderligere to mandater.

* Kort efter melder Mette Thiesen sig ud af partiet, da hendes daværende kæreste bliver politianmeldt for at have været voldelig ved den efterfølgende valgfest.

* 10. januar 2023 meddeler Pernille Vermund, at hun ønsker at stoppe som formand.

* På det efterfølgende ekstraordinære årsmøde bliver Lars Boje Mathiesen valgt som ny formand.

* I mellemtiden er nyvalgte Mikkel Bjørn skiftet til Dansk Folkeparti, og Nye Borgerlige er igen nede på fire folketingsmedlemmer. Han kan ikke se sig selv i Nye Borgerlige med Lars Boje Mathiesen som formand.

* I marts 2023 bliver Lars Boje Mathiesen afsat som formand og ekskluderet fra partiet efter uenighed om hans aflønning og øvrige vilkår. Boje Mathiesen bliver løsgænger og efterlader partiet med tre folketingsmedlemmer.

* Pernille Vermund stiller igen op som formand og bliver genvalgt på årsmødet i oktober 2023.

* I januar 2024 meddeler Pernille Vermund, at hun vil opløse folketingsgruppen, og at hendes indstilling også er, at partiet i det hele taget skal opløses. Hun meddeler, at hovedbestyrelsen er enig, men det viser sig ikke at være tilfældet. Hun oplyser desuden, at hun vil fortsætte i politik og melder sig efterfølgende ind i Liberal Alliance.

* Sammen med Vermund forlader også Kim Edberg Andersen og Peter Seier Christensen partiet. Edberg Andersen er i dag medlem af Danmarksdemokraterne. Seier Christensen er løsgænger.

* Den 28. januar 2024 oplyser partiets organisatoriske formand, Frederik Meyer Johannesen, efter et møde i hovedbestyrelsen, at partiets fremtid skal afgøres på et ekstraordinært årsmøde.

* Den 22. februar 2024 meddeler det tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen, at han officielt går efter formandsposten i partiet. Flere andre kandidater har også meldt sig til posten.

* 15. april 2024 står det klart, at der er to formandskandidater: Martin Henriksen og Daniel Fischer.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World