Sorgfyldt Mette F. kalder Pape konservativ i krop og sjæl

sorgfyldt mette f. kalder pape konservativ i krop og sjæl

Søren Pape Poulsen og Mette Frederiksen har i løbet af årene været politiske modstandere, men også lavet aftaler sammen. Efter Søren Pape Poulsens død lørdag mindes Mette Frederiksen blandt andet det nationale kompromis, en stor forsvarsaftale, som De Konservative var med i. (Arkivfoto).

Statsminister Mette Frederiksen (S) har med stor sorg modtaget nyheden om konservativ formand Søren Pape Poulsens død.

Hun vil huske ham som et lattermildt, samvittighedsfuldt og ordentligt menneske, som var konservativ i krop og sjæl og med et stort engagement i Danmarks sikkerhed og i retspolitikken.

Det siger hun i udtalelse, som Statsministeriet har offentliggjort i en pressemeddelelse.

Søren Pape Poulsen døde lørdag.

– Da krigen (i Ukraine, red.) lige var begyndt, skabte vi sammen det nationale kompromis. Det var så meget i Sørens ånd. I dag går mine tanker til Sørens familie, som han havde så kær og til hele Det Konservative Folkeparti. Må Søren Pape Poulsen hvile i fred, udtaler Mette Frederiksen.

Statsministeren henviser til en aftale fra foråret 2022, som Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Konservative og De Radikale døbte “det nationale kompromis”, hvor de aftalte at hæve forsvarsbudgettet markant.

På Instagram har Mette Frederiksen delt et billede af Søren Pape Poulsen ledsaget samme udtalelse som i pressemeddelelsen fra Statsministeriet.

Søren Pape Poulsen blev under et hovedbestyrelsesmøde i Vejen fredag ramt af en blødning i hjernen og kørt til Odense Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde.

Han døde lørdag. En lang række politikere har reageret på dødsfaldet, herunder også Mette Frederiksens regeringskolleger, forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Sidstnævnte har på Facebook skrevet, at dødsfaldet vækker eftertanke.

– Jeg kan ikke befri mig for tanken om, at det er resultatet af et sammenstød mellem et FOR hårdt politisk miljø og en kærlig sjæl, skriver Løkke på Facebook.

Troels Lund Poulsen kalder på det sociale medie X nyheden for et chok og skriver, at det var umuligt ikke at være glad i Søren Pape Poulsens selskab.

– Æret være hans minde, skriver Troels Lund Poulsen.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World