Betjents regelbrud blev opdaget i retten - tiltalt blev frifundet

Som forsvarer opdagede Ulrik Sjølin under afhøring af betjent, at denne havde overtrådt en forskrift om ikke på forhånd at læse en rapport. Han tror, at en del politifolk har gjort det samme og frygter et stort mørketal. (Arkivfoto).

En politibetjent overtrådte reglerne, da han i marts skulle vidne i en straffesag i Glostrup om trusler mod betjenten og andre forhold.

Inden betjenten mødte op i retten for at besvare spørgsmål, havde han læst den politirapport, som en kollega havde udfærdiget på baggrund af en afhøring af ham.

Dette strider imod reglerne. Ingen vidner må inden afhøring i retten gennemlæse politirapporten om deres tidligere forklaring til politiet. Det gælder også betjente.

Som konsekvens har retten frifundet den tiltalte for grove trusler mod den pågældende betjent, fremgår det af domsudskriften. Til gengæld blev manden dømt for andre forhold.

Afsløringen af regelbruddet skete i selve retsmødet, oplyser den tiltaltes forsvarer, advokat Ulrik Sjølin. Han fik et ja, da han spurgte betjenten, om han havde læst rapporten.

Forbuddet skyldes, at vidner i straffesager skal forklare om det, de kan huske.

– De skal ikke møde op og bare gengive det, der er skrevet i en rapport, forklarer Ulrik Sjølin.

Som følge af sagen har Københavns Vestegns Politi reageret. Der er sket en indskærpelse over for den pågældende betjent, og emnet tages også op ved lokalundervisning, oplyser politikredsen.

Dette er dog ifølge forsvareren ikke godt nok.

– Noget tyder på, at en del politifolk ikke ved, at de ikke må kigge i rapporter, inden de afhøres i retten som vidner. Der kan være et kæmpe mørketal. Det er de færreste forsvarere, der spørger politividner i retten, om de har læst rapporten, fordi forsvarerne går ud fra, at reglerne bliver overholdt, siger Ulrik Sjølin.

I 2018 skete der et lignende regelbrud i en sag i Svendborg. Også her var forsvareren Sjølin. Derefter blev en forskrift fra anklagemyndigheden ændret.

Nu mener forsvareren, at anklagemyndigheden bør undersøge, hvor ofte det sker.

Men det ser landets øverste anklager ikke umiddelbart grund til. Hos Rigsadvokaten understreger statsadvokat Henriette Rosenborg Larsen, at det er af stor vigtighed, at reglerne følges, men hun tvivler på, at der er et større mørketal og kender kun til to eksempler i løbet af seks år.

– Vi har umiddelbart ingen indikationer, der peger på, at det skulle være et mere udbredt problem. Men hvis det skulle være tilfældet, vil vi selvfølgelig se nærmere på det, i første omgang via statsadvokaternes tilsyn med politikredsene, siger Henriette Rosenborg Larsen.

Ifølge Lars Wolsgaard, der er tillidsmand for betjentene i Københavns Vestegns Politi, er der kendskab til reglerne, men “i enkelte tilfælde” er det sket, at rapporten er læst.

– Jeg gætter på, at der nogle gange kan opstå forvirring, fordi kollegerne generelt har en pligt til at genopfriske deres hukommelse, inden de møder i retten.

– Men det må man altså ikke i disse situationer. Jeg er sikker på, at det ikke sker af ond vilje, for man ødelægger jo sagen, siger Lars Wolsgaard.

/ritzau/