Medie: EU vil true Ungarn til at droppe Ukraine-veto

medie: eu vil true ungarn til at droppe ukraine-veto

Hvis den ungarske premierminister, Viktor Orban, ikke retter ind, risikerer han, at andre EU-ledere beslutter at stoppe EU-midler til Ungarn, viser fortrolig plan ifølge Financial Times. (Arkivfoto)

EU vil “sabotere” den ungarske økonomi, hvis Ungarn blokerer for 50 milliarder euro i hjælp til Ukraine på det topmøde, der begynder torsdag.

Det skriver Financial Times.

Avisen har set et fortroligt dokument, der er under udarbejdelse af EU-embedsmænd i Bruxelles.

Financial Times betegner det som en “betydelig eskalering” af konflikten om EU’s milliardstøtte til Ukraine.

Planen indebærer ifølge avisens oplysninger, at man “eksplicit vil ramme Ungarns økonomiske svagheder, bringe landets valuta i fare” og svække investorernes tillid.

Det er et forsøg på at presse Ungarn på økonomi og vækst, hvis landets premierminister, Viktor Orbán, nægter at ophæve sit veto mod hjælp til Ukraine, skriver Financial Times.

Hvis EU’s ledere ikke når til enighed på det kommende topmøde, vil andre EU-landes regeringschefer “offentligt erklære, at de i lyset af den ukonstruktive opførsel fra Ungarns premierminister ikke kan forestille sig,” at Ungarn får EU-midler, lyder det i dokumentet, som Financial Times har set.

Uden den finansiering “kan finansielle markeder samt europæiske og internationale selskaber være mindre interesserede i at investere i Ungarn”, lyder det i dokumentet.

Det kan blandt andet udløse et fald i Ungarns valuta, forinten.

– Det her er Europa, der siger til Viktor Orbán: “Nu er det nok, det er på tide at rette ind. Måske har du en pistol, men vi har en bazooka”, siger Mujtaba Rahman, som er Europa-direktør ved konsulentvirksomheden Eurasia Group, til avisen.

På EU-topmødet i december nedlagde Ungarns premierminister, Viktor Orbán, veto mod at give ukrainerne 50 milliarder euro over fire år. Beløbet svarer til 373 milliarder kroner.

Hjælpen betragtes som livsnødvendig for Ukraine, ikke mindst fordi Republikanerne i Kongressen i USA blokerer for en stor milliardpakke til landet.

Ungarn betragtes som det EU-land, der er venligst stemt over for Rusland og præsident Vladimir Putin.

Fredag advarede fem diplomater over for mediet Politico om andre konsekvenser, hvis Ungarn igen blokerer for EU’s 50 milliarder euro til Ukraine.

– Hvis Orbán blokerer for aftalen igen til februartopmødet, så kan brugen af artikel 7 for at fratage Ungarn dets stemmeret blive en mulighed, sagde en af EU-diplomaterne.

Direktør i Tænketanken Europa Lykke Friis kaldte det fredag for forhandlingstaktik op til topmødet.

– Man er ude og rasle med sablen for at presse ham (Viktor Orbán, red.) maksimalt, sagde hun.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World