Valgdeltagelse i Iran ser ud til at sætte bundrekord

Blot 41 procent af de stemmeberettigede gav deres mening til kende i det iranske parlamentsvalg.

Valgdeltagelsen i fredagens iranske parlamentsvalg ramte tilsyneladende et historisk lavpunkt.

Det fremgår af uofficielle opgørelser, som iranske statsmedier refererer til.

Blot 41 procent af de stemmeberettigede gav deres mening til kende. Det svarer til lidt over 25 millioner mennesker.

Ikke siden den islamiske revolution i 1979 har valgdeltagelsen været så lav.

På forhånd havde regeringskritiske aktivister opfordret landets indbyggere til at afstå fra at stemme for på den måde at mindske præstestyrets legitimitet.

Ifølge de foreløbige resultater tyder det på en valgsejr til de iranske hardlinere, der i forvejen kontrollerer parlamentet.

Flere konservative samt højtprofilerede moderate politikere deltog ikke i valget, som reformister og internationale parter har beskrevet som hverken frit eller fair.

Mohammad Khatami, der i 1997 blev Irans første reformistiske præsident, var en af dem, der ikke afgav sin stemme.

Den fængslede modtager af Nobels fredspris i 2023, Narges Mohammadi , har i en udtalelse beskrevet valget som uægte.

Trods den tilsyneladende lave valgdeltagelse beskriver avisen Hamshahri de over 25 millioner afgivne stemmer som et slag i ansigtet på dem, der havde opfordret til boykot.

Landets øverste åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, beskrev før valget det at afgive sin stemme som en religiøs pligt.

Han har beskyldt landets såkaldte “fjender” – typisk forstået som USA og Israel – for at skabe splid blandt de iranske vælgere.

Ved det seneste iranske valg i 2020 lød valgdeltagelsen på 42,5 procent, mens den i 2016 lå på omkring 62 procent.

Iranerne skulle også stemme om de 88 medlemmer i forsamlingen af eksperter, der kan udnævne og afskedige den øverste åndelige leder.

Irans indenrigsministerium offentliggjorde lørdag, at præsident Ebrahim Raisi er blevet genvalgt til forsamlingen.

I alt 15.200 kandidater var opstillingsberettiget til de 290 sæder i parlamentet, hvis magt ultimativt er overtrumfet af ayatollah Ali Khamenei.

Valget var det første, siden demonstrationer i kølvandet på 22-årige Mahsa Aminis død 16. september 2022.

Den kurdisk-iranske kvinde mistede bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt og lå i koma i tre dage før sin død. Hun var blevet anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede håret godt nok.

/ritzau/Reuters