Rune åbner Australian Open på den største scene i nat

rune åbner australian open på den største scene i nat

Ottendeseedede Holger Rune møder i første runde ved Australian Open japanske Yoshihito Nishioka, der er nummer 61 på verdensranglisten.

Danske tennisfans skal enten stå meget tidligt op tirsdag eller gå meget sent i seng, hvis de vil følge Holger Runes første kamp i Australian Open.

Tirsdagens program har således placeret Rune på anlæggets største scene, Rod Laver Arena, med kampstart tidligst klokken 14 lokal tid, hvilket er klokken 04 om natten dansk tid.

Rod Laver Arena har plads til knap 15.000 tilskuere og er opkaldt efter den tidligere australske tennisspiller Rod Laver, der vandt 11 grand slam-turneringer.

Ottendeseedede Rune møder i kampen japanske Yoshihito Nishioka, der er nummer 61 på verdensranglisten.

De to har tidligere stået over for hinanden i Adelaide International sidste år. Da vandt Nishioka over Rune i første runde.

– Den første kamp i en grand slam er altid svær. Der er nerver på, men jeg ser frem til det. Han er en fantastisk modstander, og forhåbentlig bliver det en fantastisk kamp, sagde Rune på et pressemøde før opgøret.

Er man særligt tennisinteresseret, kan man med fordel have to forskellige skærme parat, da Clara Tauson spiller sin første kamp lige før Rune. Hendes kamp ventes at gå i gang mellem klokken 03 og 04 dansk tid.

Hun skal i første runde op mod belgiske Greet Minnen, der er nummer 67 på verdensranglisten. Tauson er nummer 96.

Tausons opgør spilles på den upåagtede bane nummer 17.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World