Aftalepartier vil bruge 48 milliarder kroner på "hærens knytnæve"
– Regeringen har her til aften indgået en ny delaftale med et bredt politisk flertal, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Regeringen og en række partier er tirsdag aften enig om, at hæren nu skal opgraderes med panser i milliardklassen efter mange års nedslidning og nedskæringer.
Målet er, at hærens 1. brigade frem mod 2028 skal opbygges til en kampklar enhed med 6000 soldater, der kan indsættes i Nato-operationer.
– Regeringen har her til aften indgået en ny delaftale med et bredt politisk flertal, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ved præsentationen.
Samlet er der afsat 95 milliarder kroner i aftalen. Den indeholder også jordbaseret luftforsvar, hurtigere opbygning af anti-ubådskapacitet samt fremrykket anskaffelse af maritime nærluft-missiler.
Aftalen skal sikre, at Forsvaret lever op til Natos styrkemål efter mange års kritik fra den transatlantiske forsvarsalliance.
En brigade er den største militære enhed i det danske forsvar og består af soldater samt kampvogne, våben og køretøjer klar til at gå i krig på egen hånd med ugers varsel.
Der skal bruges 48 milliarder kroner på den tunge brigade kendt som “hærens knytnæve”. Oprindeligt skulle det have været en mellemtung brigade, som skulle have stået klar i 2023, men den blev forsinket og fordyret.
Antallet af værnepligtige hæves med aftalen tirsdag fra 4700 til 7500, den udvides fra fire til 11 måneder og kommer til at omfatte kvinder også.
I dag er alle værnepligtige frivillige. Men hvis der fremover ikke er nok frivillige, kan både mænd og kvinde blive tvunget til at aftjene værnepligt.
Den kvindelige værnepligt er en del af et særskilt delforlig, som Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne ikke er med i, da de er imod værnepligt af forskellige ideologiske årsager. De er dog med til at hæve antallet.
Samlet vil et flertal i Folketinget bruge 190 milliarder kroner på at styrke Forsvaret over det næste årti.
I 2023 blev aftalepartierne enige om at bruge 143 milliarder kroner, i januar 2024 blev det sat op til 155 milliarder kroner, og i marts blev de enige om yderligere 40 milliarder kroner. En del af pengene vil være lån og besparelser.
Partierne bag forsvarsforliget har fået kritik for, at der endnu kun er afsat, men ikke for alvor brugt penge på anskaffelser, selv om det er over to år siden, at Ukraine blev invaderet af Rusland.
/ritzau/