Politiet efterforsker knivstikkeri ved moské i København

politiet efterforsker knivstikkeri ved moské i københavn

En mand er kørt på hospitalet efter et knivstikkeri ved en moské på Dortheavej i København lørdag morgen. Han er uden for livsfare, oplyser politiet, som er massivt til stede. (Arkivfoto).

Københavns Politi er tidligt lørdag morgen til stede ved en moské på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter efter et knivstikkeri.

Det oplyser Lasse Michelsen, der er vicepolitiinspektør ved Københavns Politi.

En mand er kørt på sygehuset for behandling. Politiet oplyser lørdag morgen klokken 08.22 på det sociale medie X, at manden er uden for livsfare, men stadig modtager behandling.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 04.46.

– Vi er massivt til stede derude, og det kommer vi til at være mange timer endnu, lød det fra Lasse Michelsen tidligt lørdag.

– Det er et stort sted. Vedkommende blev fundet udenfor moskéen, men vi har grund til at tro, at det har relation til selve moskéen, lød det fra vicepolitiinspektøren.

– Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad der er sket derude. Det ved vi ikke – også i og med, at det er sket her om natten.

– Men vi efterforsker bare bredt lige nu, og det er også derfor, vi er så massivt til stede derude lige nu, lød det fra Lasse Michelsen lørdag morgen.

Hele området nær gerningsstedet er spærret af, mens politiet efterforsker på stedet. Meldingen fra politiet klokken 08.22 er, at afspærringen vil blive opretholdt “nogle timer endnu”.

Politiet har ikke foretaget anholdelse af en mistænkt, men oplyser, at man på stedet har truffet flere personer.

– Det skal nu afklares, hvorvidt de har relation til sagen ved videre afhøringer og undersøgelser, skriver politiet på X.

Billeder og video fra området viser, at flere personer er blevet ført væk i, hvad der ligner DNA-dragter, skriver TV 2.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World