Mand varetægtsfængsles i mørklagt bombetrusselssag

mand varetægtsfængsles i mørklagt bombetrusselssag

Politi og brandvæsen var lørdag til stede ved Billund Lufthavn efter en bombetrussel. En mand er søndag varetægtsfængslet i sagen.

En dommer i Retten i Horsens varetægtsfængsler en mand i 30’erne til 17. maj i sagen om en bombetrussel i Billund Lufthavn.

Det står klart efter et grundlovsforhør, som er foregået bag dobbeltlukkede døre, søndag formiddag.

Dommeren valgte at følge specialanklager Ida Spandet Poulsens ønske om de dobbeltlukkede døre.

Det betyder, at offentligheden ikke har fået indblik i, hvad den pågældende mand er sigtet for, hans identitet, eller hvordan han forholder sig til sigtelsen.

Efter grundlovsforhøret kan den sigtedes advokat, Ole Møller Jespersen, ikke udtale sig meget om sagen.

Spørgsmål: Hvordan har din klient det med den her sag?

– Det tør jeg ikke svare på, lyder det.

Bombetruslen medførte, at lufthavnen blev evakueret lørdag, og at der ikke var nogen flyaktivitet fra lørdag formiddag til lørdag aften.

Den sigtede blev anholdt lørdag klokken 10.22.

Forinden havde han ifølge en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi indleveret en genstand i lufthavnen og oplyst, at den indeholdt sprængstof.

Politiet har oplyst, at den omtalte genstand undersøges nærmere.

Man har ikke hidtil kunnet be- eller afkræfte over for offentligheden, om der var tale om sprængstof.

Der er heller ikke kommet noget frem om mandens motiv. Men lørdag aften oplyste politiet, at man var i gang med at efterforske det.

Da grundlovsforhøret er foregået bag dobbeltlukkede døre, er der heller ikke kommet noget frem om, hvorfor dommeren har valgt at varetægtsfængsle manden.

Det er derfor uvist, om det er hele anklagemyndighedens sigtelse eller kun dele af den, som den sigtede er fængslet på baggrund af.

Natten til lørdag var der også en sprængning af en hæveautomat ved indgangen til det nærliggende Legoland. Politiet har tidligere meldt ud, at man undersøger, om der kan være en sammenhæng mellem de to sager.

Specialanklager Ida Spandet Poulsen har ingen kommentarer efter grundlovsforhøret.

Den fængslede mand har ikke kæret sin varetægtsfængsling.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World