Sen scoring sikrer Tuchel god start på afskedsturné

sen scoring sikrer tuchel god start på afskedsturné

Harry Kane (til højre) lavede begge Bayern Münchens mål mod RB Leipzig.

Tidligere på ugen fik Thomas Tuchel besked om, at han er færdig i Bayern München til sommer, men den afgående træner kan trods alt glæde sig over en god start på sin afskedsturné i spidsen for den sydtyske storklub.

Efter tre nederlag på stribe hentede Bayern lørdag aften en tiltrængt sejr med 2-1 på hjemmebane over RB Leipzig, og som så ofte før var det Harry Kane, der førte sig frem som målhelt.

Englænderen lavede begge mål og sikrede sejren, da han i overtiden bankede bolden i nettet på et tidspunkt, hvor publikum på Allianz Arena formentlig var begyndt at indstille sig på en ny skuffelse.

På trods af resultatet levede Bayern heller ikke denne gang spillemæssigt op til tidligere bedrifter. Til gengæld var der ikke mange fingre at sætte på spillernes engagement og ihærdighed.

Holdet havde nær fået en drømmestart, da Harry Kane med et hovedstød efter fire minutter tvang Leipzig-målmand Janis Blaswich til en kanonredning.

Meget mere skete der ikke før pausen, men ti minutter efter sidebyttet fyrede Kane op under den slumrende forestilling. Jamal Musiala vendte sig fikst og fandt den engelske topscorer, som scorede på vanlig afklaret facon.

1-0-målet lokkede omsider Leipzig ud af hulen. Og især Benjamin Sesko rørte på sig i frontkæden.

Bayern-målmand Manuel Neuer måtte efter en time agere redningsmand, da sloveneren havde driblet sig helt fri, men ti minutter senere var veterankeeperen prisgivet.

Sesko fik en skudchance i feltet, og Leon Goretzka kom flyvende og rettede uheldigt bolden af uden for Neuers rækkevidde.

Kort efter kom danske Yussuf Poulsen på banen for Leipzig, og kampen var ved at fuse ud, da Harry Kane slog til igen.

Indskiftede Eric Choupo-Moting lagde bolden til rette for topscoreren, der iskoldt lavede sit 27. sæsonmål.

Med sejren spiste Bayern München lidt af Leverkusens forspring i tabellen. Afstanden mellem de to hold er nu igen på otte point.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World