Sådan sletter du cookies i Chrome og Edge

microsoft, sådan sletter du cookies i chrome og edge

Slet cookies:

Om det er tekniske-, statistiske-, personaliserede- eller tredjepartscookies – så er cookies en mærkelig størrelse af få grebet omkring.

Til tider kan cookies dog give problemer og gøre det svært at tilgå forskellige hjemmesider og websteder. Du kan fx opleve, at elementer som videoer ikke bliver vist korrekt på en hjemmeside, og i nogle tilfælde er den bedste løsning at slette cookies i browseren.

I denne artikel viser vi, hvordan du: Sletter alle cookies i Edge

Hvad er cookies?

En cookie er en lille tekstfil, som bliver gemt i din browser, når du besøger en hjemmeside. Det er fx cookies, som gør, at en hjemmeside genkender dig, næste gang du besøger den.

LÆS OGSÅ: Den store guide til cookies – hvad er de og hvad gør de?

Næsten alle hjemmesider bruger i dag cookies, og det er der mange fordele ved – både for websidens ejer og for dig som bruger. Du vil fx opleve, at hjemmesider, du besøger jævnligt, bliver indlæst hurtigere, og at du ikke skal logge ind på diverse tjenester som fx Gmail hver eneste gang, fordi en cookie husker dig.

Det er dog også cookies – de såkaldte tredjepartscookies – som er med til at påvirke din købsadfærd, da de følger dig på tværs af hjemmesider, og gør, at annoncører kan vise dig reklamer for de sko eller den bog, du tidligere har været inde og kigge på.

LÆS OGSÅ: Sådan slipper du for tredjeparts-cookies i Chrome

Derfor skal du slette cookies

Du har med garanti oplevet, at en hjemmeside beder dig acceptere cookies, for at du kan se indholdet på siden. Det er der meget klare regler omkring, for en hjemmeside må ikke indsamle data om dig, uden du har givet dit samtykke til det.

Derfor kan du også opleve, at du slet ikke få adgang til hjemmesiden, hvis du siger nej til cookies. Det skyldes, at nogle cookies er nødvendige, for at hjemmesiden kan vises.

Du slipper altså ikke for at gemme cookies i din browser, hvis du vil se hjemmesider på nettet.

Nogle gange kan disse cookies dog give problemer. Vi har selv oplevet tekniske problemer her på komputer.dk, som gjorde, at gamle cookies, som lå gemt i brugernes browsere, fik siden til at gå ned.

I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at slette cookies, for at få hjemmesider til at fungere optimalt igen. Du opdager det typisk, fordi en hjemmeside melder fejl, ikke kan loade eller at indhold som videoer ikke bliver vist.

LÆS OGSÅ: Sådan rydder du browserhistorikken i Chrome og Edge

Fjern cookies for sikkerhedens skyld

Du kan også slette cookies for sikkerhedens skyld. De kan nemlig udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis de falder i de forkerte hænder, og hackere kan med avanceret malware stjæle dem og dermed få adgang til dine tjenester.

Det har vi skrevet om i artiklen Hackerne stjæler dine personlige mails – helt uden dit kodeord.

Hvis du har besøgt en tvivlsom hjemmeside, kan det også være en idé at slette de cookies, som netop denne side har sat. Det viser vi også i denne artikel.

Både i Chrome og i Edge kan du ovenikøbet vælge, at browseren skal slette cookies, hver gang du lukker din browser ned. På den måde sikrer du, at dine cookies slet ikke bliver gemt – du skal til gengæld acceptere cookies ofte og logge ind på diverse tjenester hver gang.

LÆS OGSÅ: Så mange penge er dine data værd

Sådan sletter du alle cookies i Chrome

At fjerne dine cookies i Google Chrome er ganske enkelt. Det foregår i indstillingerne i din browser.

Undervejs kan du vælge det tidsinterval, du vil slette cookies for. Her anbefaler vi, at du starter med at slette for en kortere periode fx en uge og ser, om det løser problemet. Du kan altid slette flere, men du kan ikke fortryde sletningen.

  1. Åbn din Chrome-browser
  2. Klik på de tre prikker øverst til højre
  3. Klik på indstillinger fulgt af Privatliv og Sikkerhed og derefter på Ryd browserdata
  4. Der dukker nu et vindue op, hvor du kan vælge omfanget af cookies, du vil slette.
  5. Vælg et tidsinterval øverst. Hvis du vil slette alt, skal du vælge Altid.
  6. Markér afkrydsningsfeltet ud for Cookies og andre websitedata
  7. Klik på Ryd data.

Du har nu slettet dine cookies, og du vil blive logget ud fra en række tjenester som fx Gmail.

Sådan sletter du udvalgte cookies i Chrome

Hvis du har problemer med en specifik hjemmeside, og helst ikke vil slette alle dine cookies, kan du vælge kun at slette cookies fra den ene hjemmeside. På den måde undgår du, at du bliver logget ud fra alle dine tjenester som fx Gmail.

Du finder muligheden i indstillingerne her:

  1. Klik på de tre prikker øverst til højre og vælg indstillinger
  2. Vælg Privatliv og Sikkerhed til venstre og herefter Tredjepartscookies
  3. Klik på Se alle data og tilladelser for websites
  4. Nu kan du se listen over alle de cookies, som er gemt i din browser – og slette dem, du ikke ønsker at beholde. 

Sådan sletter du alle cookies i Edge

I Microsoft Edge kan du nemt slette alle cookies eller fjerne cookies fra et bestemt tidsinterval.

  1. I Edge skal du klikke på de tre prikker i øverste højre hjørne af dit browservindue.
  2. Vælg Indstillinger og derefter Persondata, søgning og tjenester i sidemenuen.
  3. Under Ryd browserdata nu, trykker du på knappen Vælg, hvad du vil rydde.
  4. Under Tidsinterval skal du vælge et tidsinterval på listen.
  5. Vælg Cookies og andre webstedsdata
  6. Vælg derefter Ryd nu.

Sådan sletter du udvalgte cookies i Edge

Også i Edge kan du nøjes med at slette udvalgte cookies fx fra en specifik hjemmeside. På den måde undgår du at blive logget ud overalt, som du gør, hvis du sletter alle cookies.

Det kan være en god løsning, hvis du har besøgt en tvivlsom hjemmeside, som har lagt cookies i din browser.

  1. Klik på de tre prikker øverst til højre og gå til Indstillinger.
  2. Vælg Cookies og webstedstilladelser
  3. Under Cookies og lagrede data klikker du Administrer og slet cookies og webstedsdata efterfulgt af Se alle cookies og webstedsdata.
  4. Nu kan du se en oversigt over alle de cookies, der er gemt i din browser. I søgefeltet øverst kan du søge efter en specifik hjemmeside, og klik på pilen ud for de enkelte hjemmesider for at slette. 

Læs mere: Google deaktiverer tredjeparts-cookies – se om de er blokeret hos dig

Læs mere: Sådan rydder du cachen i din browser

Læs mere: De bedste programmer til dig som abonnent – kun 29 kr!

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World